• Du er her:
  • Klubaktiviteter
  • Klubaktiviteter

    Sunds Y's Men's Club har en række pengegivende og praktiske aktiviteter.

     

    Genbrugsbutik

    Klubben åbnede Genbrugsbutik i april 2018, på adressen Nørrevang 4 i Sunds.

    Vi modtager og sælger radio/TV, lamper, værktøj, isenkram, børnetøj, legetøj og møbler - KORT SAGT ALT - DOG IKKE TØJ TIL VOKSNE.

    Butikkens ugentlige åbningstider:
    Onsdag og torsdag kl. 14.00 - 17.00 ● Lørdag kl. 10.00 - 12.00

    Loppemarked

    Klubben afholder loppemarked den første lørdag i hver måned, på adressen, Skivevej 39, Sunds.
    Loppemarkedet er åben fra kl. 10.00 til 11.30 på åbningsdagene

    Effekter til loppemarkedet indsamler klubbens medlemmer hos folk der henvender sig.
    Et udvalg står for det praktiske I forbindelse med loppemarkedet, mens alle klubmedkemmerne deltager så vidt muligt I salget. 

    Bankospil i Sunds Forsamlingshus

    Vi spiller banko i Sunds Forsamlingshus den 3. og 5. onsdag i hver måned - dog ikke i sommerhalvåret!
    Et udvalg sørger for gevinster, salg af spilleplader samt nummeropråb.
    Pladesalget starter kl. 18.15 og spillet begynder kl. 19.00.

     

    GOLF 21 spil

    Fremstilling og salg af det populære GOLF 21 spil er en væsentlig indtægtskilde for klubben.

    Deltagelse med aktiviteter på det årlige Kræmmermarked i Sunds

    Ved det årlige Kræmmermarked I Sunds, deltager klubben med flere aktiviteter. F. eks. "Det muntre køkken", plantesalg samt som noget helt nyt i 2013: Anderally. Denne aktivitet afvikles I smarabejde med Sunds Y's Menette Club, der også har en stand på Kræmmermarkedet. >>Læs mere<<

     

    Salg af juletræer

    Hvert år i december afholdes der et julearrangement hvor Sunds Hovedgade lukkes I nogle timer og hvor en række aktiviteter afvikles. Blandt disse er Sunds Y's Men's Clubs salg af juletræer.
    Medlemmerne af klubbens aktivitetsudvalg finder, fælder og henter de ca. 60 træer som sælges for 1 krone pr. cm.

     

    Indsamling og salg af gammelt jern og metal

    Med mellemrum samler klubbens medlemmer gammelt jern og andet metal, som sælges til skrothandler i Herning.

     

    Praktiske aktiviteter

    Klubbens medlemmer deltager med praktiske aktiviteter, bl.a. ved Sunds FDF's Julestue, Sunds Kirkes Høstmarked samt Sunds Borgerforenings flagning i forbindelse med konfirmationer i byen. Endelig påtager klubben sig uddeling af Kirkebladet for Sunds Kirke